Redesign

Papir perle armbånd

Armbåndene er lavet af papir fra danske og udenlandske modemagasiner, som har den rette papirtykkelse og utrolig flotte farvesammensætning. Perlerne er rullet og limet med decoupage lim/lak - tre gange indvendig og tre gange udvendig for at give perlen den rette styrke og blanke overflade. Ikke to perler er ens? Armbåndene er knyttet af hørtråd og rocaiperler (glas). Armbåndene er ved test vandfaste, men det tilrådes, som med alle andre smykker, ikke at udsætte dem for unødig vandpåvirkning. Armbåndene findes i mange flotte farvesammensætninger.

Længde: ca. 19-20 cm
Bredde: ca. 6 cm

Pris pr. armbånd: 250 kr. nu 150 kr.

Lampe tråds armbånd

Sjove og anderledes re-design armbånd, der passer til alle. Armbåndene fås i fem farver og med forskellig farvet nytontråd. Armbåndene er fleksibelt og kan tilpasses ved at udvide det en smule og presse det let sammen, når man har taget det på.

Højde: ca. 6 cm
Diameter: ca. 8 cm

Pris pr. stk. kr. 75,-

Slipse Hårelastikker 

Slipset har været den eneste måde, hvorpå en mand kunne boltre sig lidt med hensyn til stoffer, farver og mønstre.
Slips har op gennem tiden ikke kun ændret form i længde og bredde, mens også varieret i farve og mønstre.
Jeg har igen været i genbrugsbutikker og fundet en masse flotte slips. Af dem har jeg syet en stak hårelastikker.

Diameter: ca. 10-15 cm - alt efter bredden på slipset.

Pris: Kr. 40,- pr. stk. eller 3 stk. for kr. 100,-

Farverige Junglehøns

Unikke æggevarmere syet på maskine ved hjælp af teknikken "stamps". Som det er oppe i tiden, har jeg også været i genbrugsforretninger og fundet "gamle" forklæder, kitler, etc. i 100% bomuldsstof med de skønneste retro mønstre. De mønstrede bomuldsstoffer har jeg kombineret med ny ensfarvet bomuldslærred. Fælles for de anvendte bomuldsstoffer er, at de er vasket før brug. Junglehønsene er åbne i ryggen og har quiltet bomuldsfor. Æggevarmerne er en ideel værtindegave eller gaven til dig, som elsker at spise blødkogte æg morgen, middag eller aften.

Højde: ca. 22 cm. 
længde og bredde: ca. 25 cm.

Pris pr. stk.: kr. 350,- 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk